Guide: En dag i QPR land!
Denne guide giver dig et indblik i, hvordan du kan opleve Queens Park Rangers på allertætteste hånd, når QPR ikke spiller hjemme, mens du er i London. The R’s stadion hedder Loftus Road og kan kun rumme godt 19.000 tilskuere. Det gør stadionet til det mindste i Premier League. QPR ejeren, Tony Fernandez, har planer om at bygge et nyt stadion med plads til 35.000. Planen om et nyt stadion er stadig på tegnebrættet.
Den nærmeste undergrundsstation hedder “White City.” Klubben holder til i det vestlige London. Ved “White City” holder den store Engelske TV-station, BBC, også til.
Læs også: Sådan køber du QPR billetter
Guides til de andre Premier League klubber
Hvad du skal se på en ikke-kampdag ved Loftus Road
- Ta’ et billede af Loftus Road gadeskilt!
- Stadion Tour på Loftus Road ved South Africa Road!
- Besøg QPRs SUPERSTORE
- Afslut turen med et besøg på QPR-pubben “The Springbok”
HUSK! Kamera og et Day Travel Card til tuben!
Foto foran “Loftus Road” gadeskilt!
Du ankommer til “White City” underground station på Central Line. Når du kommer ud af stationen skal du dreje til venstre op til “Depot Road.” Drej endnu en gang til venstre ved “Depot Road.” Her fortsætter du lige ud og vejen bliver til “South Africa Road.” På denne gade ligger Loftus Road. Der er lidt under 1km fra stationen til Loftus Road.
[gdl_gallery title=”qpr-tube-station” width=”800″ height=”200″ ]
Loftus Road – Stadion Tours
For første gang er det nu muligt at få et kig inden for Loftus Road. QPR har nemlig gjort det muligt for fans og fodboldinteresseret at få en Stadion Tour. Touren er selvguidet via audio/visuel håndsæt. Her bliver du guidet rundt af selveste Ray Wilkins. Du kan på touren se presserummet, omklædningsrummet og spillertunnellen osv. Touren koster £15.
Du skal dog bestille touren inden besøg, og det er heller ikke hver dag touren findes. Læs mere om Stadion Touren her
http://www.qpr.co.uk/news/article/061112-stadium-tours-460938.aspx
[gdl_gallery title=”rundt-om-loftus” width=”170″ height=”200″ ]
QPR Superstore
Et mekka for QPR fans! Du kan få alt hvad et QPR hjerte har brug for. Alt fra pynt til bilen til pynt til babyen! Et besøg værd!
[gdl_gallery title=”qpr-superstore” width=”800″ height=”200″ ]
The Springbok – QPR pubben
På South Africa Rd ligger QPR pubben, The Springbok. Den ligger på vejen mellem “White City” og “Loftus Rd.” Det er et hyggeligt besøg værd. Det er her, hvor mange QPR fans både varmer op til kamp og varmer ned efter kampen! En fed pub som emmer af fodbold og engelsk stemning!
[gdl_gallery title=”springbok” width=”800″ height=”200″ ]
Londonklubber.dk ønsker dig en god tur! Smid gerne en besked, hvis jeg har overset noget!