Bydele i London - Oversigt over London boroughs

Bydele i London – den komplette guide til Londons 32 boroughs

London er ikke én by – det er 32 forskellige.

Klik på en bydel på kortet og oplev London gennem kvarterer med hver deres stemning: fodbold, historie, lokalliv, natur og hverdags-London.
Vælg ét område ad gangen – eller byg din egen rute på tværs af byen.

Hver borough har sin egen rytme, historie og identitet. Nogle er grønne og rolige, andre rå og kreative. Nogle handler om fodbold, andre om historie, markeder eller hverdagsliv.

På denne side har vi samlet alle Londons bydele – og gjort det nemt at finde netop de områder, der passer til din måde at opleve London på.

Uanset om du er til fodbold, historie, lokale kvarterer eller har begrænset tid, kan du bruge denne side som dit overblik.

Holmedale Road - Selhurst Park
Holmedale Road – Selhurst Park – Croyden

Alle bydele i London – komplet oversigt

London består af følgende boroughs:

Central & West London

Westminster
Magt, monarki og historie. Parlamentet, Themsen og klassisk London samlet ét sted.

Camden
Markeder, kanaler og modkultur. Råt, levende og fyldt med kontraster.

Kensington & Chelsea
Elegant, international og museums-tung. Smukt – og dyrt – London.

Hammersmith & Fulham
Tre klubber, tre stemninger. Fulham, Chelsea og QPR i samme borough.

Brent
Wembley, multikultur og klassisk North West London med kant.

Ealing
Grønne gader, landsbystemning og ro – perfekt base uden for centrum.

Hounslow
Forstad, flodliv og Heathrow-tæt. Praktisk og overraskende lokal.

Richmond upon Thames
Parker, flod og kongelig natur. En af Londons smukkeste boroughs.

Harrow
Forstad, bakker og klassisk North West London. Mindre turistet og med stærkt lokalsamfund.

Hillingdon
Vestlig port til London. Kanaler, grønne områder og Heathrow – mere landskab end storby.

North London

Barnet
Grøn forstad og ægte lokalliv. Roligt tempo og traditionsrig fodbold – Barnet FC.

Enfield
Historisk grænseland med landsbyer, natur og skjulte perler.

Haringey
Tottenham, multikultur og klassisk North London-energi.

Islington
Arsenal, pubber og gader med personlighed. Byliv uden stress.

East London

Hackney
Kreativt centrum for East London. Markeder, street art og hverdagsliv.

Tower Hamlets
Docklands, East End-historie og kontraster mellem gammelt og nyt.

Newham
Olympisk Stadion, East End-rødder og West Ham tæt på.

Waltham Forest
Markeder, natur og Leyton Orient. Ægte East London med sjæl.

Redbridge
Rolige boligområder og grønne strøg – London uden larm.

Barking & Dagenham
Arbejderhistorie, flod og byudvikling i bevægelse.

Havering
Forstad, natur og Romford. Mere Essex end centrum – på den gode måde.

The Eight Bells - Fulham FC pub
The Eight Bells – Fulham FC pub

South London

Southwark
Shakespeare, Themsen og nær Millwall. Historisk og råt.

Lewisham
Lokalt, levende og kompromisløst. Millwallog hverdags-London.

Greenwich
Verdenshistorie, parker og Charlton Athletic. Smukt og roligt.

Lambeth
Kultur, musik og byliv. Fra South Bank til Brixton.

Croydon
Kontraster, streetfood og Crystal Palace. Råt Sydlondon.

Wandsworth
Flod, parker og Battersea. Grønt og bynært.

Merton
Wimbledon, villaveje og rolig forstad.

Sutton
Grøn og familievenlig. London i lavt gear.

Kingston upon Thames
Flodby med shopping og historie – tæt på natur.

Bromley
Størst i areal. Skove, landsbyer og plads.

Bexley
Grøn randby med landsbyer, flodstrækninger og ro. London i udkanten – uden stress.

(Hver borough linker til sin egen dybdegående guide)

Disse bydele er perfekte, hvis du er fodbold-interesseret

London er verdens største fodboldby – og mange boroughs har fodbold i deres DNA:

Hammersmith & Fulham

Klub
Stadion
Craven Cottage
Klub
Stadion
Stamford Bridge
Klub
Stadion
Loftus Road

Waltham Forest

Klub
Stadion
Brisbane Road

Lewisham

Klub
Stadion
The Den

Greenwich

Klub
Stadion
The Valley

Islington

Klub
Stadion
Emirates Stadium

Brent

Klub
Stadion
Gtech Community Stadium
Klub
England (landshold)
Stadion
Wembley Stadium
Bonus: Wembley bruges også til FA Cup-semifinaler/finaler og store landskampe.

Haringey

Klub
Stadion
Tottenham Hotspur Stadium

Newham

Klub
Stadion
London Stadium

Merton

Klub
Stadion
Plough Lane

Southwark

Klub
Stadion
Champion Hill

Vil du planlægge stadionbesøg, har vi på Londonklubber.dk samlet guides til klubber, stadioner og kampdage i hele byen.

Har du 3 dage i London? Så start her

Hvis du har begrænset tid, giver det mening at kombinere forskellige typer boroughs.

Forslag: 3 dage – 3 sider af London

Dag 1 – Det klassiske London
Westminster → Southwark
Historie, Themsen, ikoniske bygninger

Dag 2 – Det lokale og kreative
Hackney → Waltham Forest
Markeder, street art og hverdagsliv

Dag 3 – Fodbold og bydele (5 forskellige valg)

1️⃣ Vestlondon & klassisk fodbold

Hammersmith & Fulham (Fulham, Chelsea, QPR)
Craven Cottage, Stamford Bridge og Loftus Road. Flod, parker, pubber og tre meget forskellige fodboldoplevelser i samme borough.

Stemning: Klassisk, tæt og historisk
Perfekt hvis: Du vil opleve flere stadioner uden lange transporter

2️⃣ Sydøstlondon & ægte kampdag

Greenwich (Charlton Athletic) → Lewisham (Millwall)
To klubber med dybe lokale rødder. Familievenlig stemning hos Charlton – rå og intens fodbold hos Millwall.

Stemning: Autentisk og kompromisløs
Perfekt hvis: Du vil mærke ægte London-fodbold uden Premier League-glans

3️⃣ North London-derby og byliv

Islington (Arsenal) → Haringey (Tottenham Hotspur)
To af Londons største klubber. Emirates Stadium og Tottenham Hotspur Stadium giver topmoderne fodbold midt i levende bydele.

Stemning: Intens, stor og international
Perfekt hvis: Du vil opleve Premier League i absolut topklasse

4️⃣ East London & lokal identitet

Waltham Forest (Leyton Orient) → Newham (West Ham United)
Kombinér lokal, traditionsrig fodbold med stor stadionoplevelse og olympisk arv.

Stemning: Lokalt møder storslået
Perfekt hvis: Du vil se to vidt forskellige sider af East London

5️⃣ Alternativ fodbold & kvarterliv

Southwark (Dulwich Hamlet) → Lewisham (Millwall)
Pink & blue non-league stemning kombineret med klassisk Championship-fodbold.

Stemning: Alternativ og rå
Perfekt hvis: Du vil opleve fodboldkultur uden filter

6️⃣ Forstadsfodbold & grønne områder (Bonus)

Barnet (Barnet FC / The Hive) → Brent (Wembley eller Brentford)
Non-league eller League Two-stemning efterfulgt af nationalarenaen eller Premier League.

Stemning: Rolig forstad møder stor scene
Perfekt hvis: Du vil kombinere ro, grønne områder og fodbold

Det giver dig et London, der føles mere ægte end intensivt.

Tottenham Street Art - Harry Kane - Tottenham Stadium
Tottenham Street Art – Harry Kane – Tottenham Stadium

Disse bydele er perfekte, hvis du vil opleve lokalt London

Hvis du vil væk fra turiststrømmen og opleve hverdags-London:

  • Ealing – Grønne gader og landsbystemning
  • Barnet – Forstad, natur og league-fodbold
  • Waltham Forest – Markeder, street art og lokalliv
  • Haringey – Multikultur, Tottenham og lokalsamfund
  • Hackney – Kreativ energi og kvarterliv

Her møder du London, som londonere selv oplever byen.

Disse bydele skal du se, hvis du er historie-interesseret

Hvis du vil forstå, hvor London kommer fra, så start her:

  • Westminster – Parlamentet, kongemagt, gamle institutioner
  • Greenwich – Søfart, tid, verdenshistorie og Charlton Athletic
  • Camden – Industri, kanaler og modkultur
  • Southwark – Shakespeare, Themsen og det ældste London syd for floden
  • Tower Hamlets – Docklands, arbejderhistorie og East End

Disse boroughs giver dig Londons lange historiske linjer – ikke kun postkortene.