Fakta om Chelsea F.C.
Kælenavn: The Blues
Postnummer: SW6
Grundlagt: 1905
Manager: Rafael Benitez
Stadion: Stamford Bridge – 42,449
Mesterskaber: 4 – sidste mesterskab vundet i 2010 – CL vinder 2012
Kampprogram 12/13: Her
Billetter: Læs under afsnittet “Chelsea billetter“
Guide: En dag i Chelsea-land
Chelsea merchandise: Se SupportersPlace’s store udvalg
Tlf. Billetkontor: 0871 984 1905
Hjemmeside: http://www.chelseafc.com/ og Chelsea Danmark: http://www.chelseafc.dk/
Chelsea trøjer 2012/13
[gdl_gallery title=”chelsea-trojer” width=”270″ height=”250″ ]
Chelseas historie
The Blues fra Vestlondon er en af de traditionelle “The big four” klubber i engelsk fodbold. Chelsea blev grundlangt i 1905 på pubben The Rising Sun Pub (nu: The Butcher’s Hook), der ligger overfor Stamford Bridge på Fulham Road. Stamford Bridge, også bare kaldt The Bridge, blev bygget allerede i 1876, hvor det var ejet af en atletikklub. Læs mere i afsnittet ”Stamford Bridges historie.” I 1905 overtog Chelsea F.C. så The Bridge. Stadionet kan i dag rumme 42.449 tilskuere.
Den 29 maj 1905, var en stor dag og begyndelsen til mægtige Chelsea FC. The Football League AGM rykkede os op i anden division. Chelsea blev den første klub nogensinde til at rykke op uden at have sparket til en bold. Den første betydningsrige kamp var den 2. september 1905, et 1-0 nederlag ude mod Stockport. Det tog dog ikke Chelsea lang tid at vise sig værdig til ligaen. Folkemængderne strømmede til Stamford Bridge med 67.000 registreret mod Manchester United på Langfredag i denne første sæson. Ved udgangen af den anden sæson, blev Chelsea forfremmet til Division One.
Den første dansker i Chelsea
I 1913 var en dansker rent faktisk med til at skrive historie i Chelsea. Nils Middelboe, kendt som ‘The Great Dane’ var klubbens første udenlandske spiller og var en uhyre populær i løbet af otte år og 175 kampe i klubben. Nils havde først skrevet kontrakt med Newcastle, men fik lov til at skifte til Chelsea inden at han havde spillet en kamp for Newcastle.
De nåede i 1915 FA Cup Final, hvor de tabte til Sheffield United på Old Trafford, og sluttede 3er i første division i 1920. Det klubbens bedste liga placering indtil videre.
Ted Drake og det første mesterskab
I maj 1952 sagde den daværende manager, Billy Birrell, op efter den anden skuffelse mod Arsenal inden for kort til. Chelsea udnævnte Ted Drake som ny manager. En ansættelse som klubben ikke kom til at fortryde. Drake havde været en topklasse center-forward for både Arsenal og England og havde vundet mesterskabet. Hans ledelsesmæssige ry havde han bl.a. skabt sig i Reading. Han ville feje de sidste rester af en mere amatør alder fra Chelsea, og erklærede: “For mange mennesker kommer til Stamford Bridge for at se en fodboldkamp i stedet for at heppe på Chelsea. I årevis har spillerne må have været grundigt træt af tilskuerne. Lad os få folk, der spiser, sover og drikker Chelsea.” Drake fjernede Chelseas pensionist fra klubbens daværende badge og forviste kælenavnet ‘Pensionistpartiet’, som var blevet skænket hurtigt efter vores formation. Han gjorde en del tiltag, bl.a. opgav han sit kontor, iførte sig en træningsdragt og blandede sig i træningen. Han udvidede en ungdomsdel og scouting program begyndte under Birrell, et fremtidssyn, der gav udbytte til de fremtidige managers. Fremskridtene gik langsomt i starten, men Drake brugte sin viden om de lavere divisioner til at underskrive en anden slags Chelsea spiller – værdi for pengene spillere, der kunne lide klubben og var sultne efter sølvtøj. Drake ledte klubben til sit første mesterskab i 1955.
I sæsonen 1970/71 vandt klubben sit første europæiske trofæ, da man mødte Real Madrid i finalen i Cup Winners Cup, da man året før havde vundet FA-cuppen. Kampen mod Real Madrid skulle spilles over to gange. Første opgør endte 1-1 og Chelsea vandt returkampen med 2-1.
Det gik dog ned ad bakken derefter for Chelsea, som i 74/75 rykkede ned i 2. division og spillede der – pånær 2 sæsoner fra 77 til 79, indtil Chelsea vandt 2. division i 83/84.
Ken Bates købte Chelsea for sølle £1
De mange sæsoner i 2. Division gjorde at Chelsea havde massive økonomiske problemer. Tilskuerne svigtede og blot 6.009 overværede London derbyet mod Leyton Orient i 1982. Krisen toppede da man hverken kunne betale spillerne og banken. Ken Bates, en forretningsmand, der tidligere havde været involveret i mindre klubber oppe nordpå blev bedt om at investere. Han købte fodboldklubben plus gæld til kun 1 £. Stadionet forblev dog i et selvstændigt selskab. Chelsea rutchede stadig op og ned i tabellen de næste mange år.
I 88/89 spillede klubben i The Championship. Klubben skrev i denne sæson historie, da man vandt ligaen med hele 99 points og ubesejret.
90’erne betød stabilitet og pokaler
I 1993 blev Glenn Hoddle udnævnt til manager. Straks blev kvaliteten af Chelseas spil forbedret, og allerede i hans første sæson spillede Chelsea sig i FA Cup Finalen. Finalen skulle traditionen tro soilles på Wembley, hvor de skulle møde Manchester United, en stor begivenhed, der dog kom for tidligt for denne gruppe af spillere. Chelsea tabte 4-0.
Det næste år var en af fremskridt igen som Hoddle taktik tog en trup af begrænset størrelse og evne til at de europæiske Cup Winners ‘Cup semi-finalerne, men hans største bidrag kom i sommer, der fulgte. Klubben var sikret økonomisk og der var nu ekstra midler til rådighed. En spiller af allerhøjeste kalibre var nødvendig for at kickstarte klubben og Hoddle blev magneten, der overtalte hollandske legende Ruud Gullit til at forlade Italien til fordel for det vestlige London. Siden da fulgte spillere som Dan Petrescu, Gianluca Vialli, Roberto Di Matteo, Frank Leboeuf, Ed de Goey og Gianfranco Zola. Klubben vandt FA-cuppen i 96/97 og 97/98 vandt de 1-0 i Cup Winners Cup over Stuttgart.
The Double og Abramovich
Siden har Chelsea vundet det engelske mesterskab i 2005, 2006 og 2010. Chelsea har desuden vundet seks FA Cups , fire Liga Cups, fire Community Shield/Charity Shield og to UEFA Cup Winner’s Cup. Chelsea største bedrift var i 2010, hvor klubben vandt The Double (Liga + FA.). Klubben vandt også pokalen med de store ører, Champions League, i 2012 med en sejr over Bayern München.
Klubben fra Vestlondon fik for alvor vind i sejlene i 1994 med ansættelse af Ruud Gullit og dernæst Gianluca Vialli. I disse år hente Chelsea nogle pokaler i de forskellige cups, men det må alligevel siges at 00’erne blev det mest succesfulde årti for Chelsea. Den russiske oliemilliadær Abramovich købte klubben af Ken Bates for £140 mio, hvilket er det største beløb, en engelsk klub er solgt for. Abramovich brugte det første år £100 mio. på nye spillere, men det gav først pote i 2005 med et engelsk mesterskab under ledelse af Jose Mourinho. Abramovich har siden købet brugt over 5 mia. kr. på spillere.
[youtube height=”300″ width=”600″]http://www.youtube.com/watch?v=nKZV7cxh3qM[/youtube]
Stamford Bridges historie
Kapacitet: 41841
Siddende: 41841
Grundlagt: 1877 (London Athletic Club)
Publikumsrekord: 82 905 (vs. Arsenal 1935)
Arkitekt: Archibald Leitch
Banestørrelse: 105×68 meter
Adresse: Fulham Road, London SW6
Stamford Bridge blev bygget i 1877 og anvendes kun til atletik i løbet af de første 28 år og var hjemsted for Londons Athletic Club. I 1896 fik Stamford Bridge ny ejere, da brødrene Gus og Joe Mears købte arenaen. De havde visioner om at gøre Stamford Bridge til et fodboldstadion, der ville være vært begivenheder som FA Cup finaler og landskampe. Brødrene Mears kunne dog ikke udføre deres planer, inden den tidligere ejer, Mr. Stunt, døde i 1902. Derudover var der en klausul i kontrakten, som betød, at London Athletic Club beholdt selveje af stadionet to år efter ejerens død. Først i 1904 kunne brødrene Mears begynde projektet og ombygge Stamford Bridge til et fodboldstadion.
Efter mange hvis’er og men’er fik brødrene Mears endelig rettighederne til stadionet. Fulham FC blev tilbudt at spille på stadionet, men det blev ikke til noget efter et tvist om afdrag på lånet. Selvom Fulham ikke var interesseret, var der andre, der ønskede jorden. Great Western Railway Company manglede jord at dumpe kul på og marken på Stamford Bridge var perfekt.
Brødrene Mears var tæt på at sælge jorden, men det lykkedes Fredrick Parker, en kollega til Mears og en af de største tilhængere af stadion forslag, at overtale dem til at beholde jorden og udføre sin drøm. Brødrene Mears havde hyret den erfarne stadionarkitekt, Archibald Leitch, og lade ham tegne stadionet. Archibald Leitch har desuden designet Craven Cottage, Ibrox, Hampden Park og Celtic Park. Den eneste ting som manglede var et fodboldhold, der ville spille der. Mears tog selv affære og dannede i marts 1905 en privat klub, Chelsea Football Club.
Stamford Bridge var vært tre FA Cup finaler i 1920’erne med over 50 000 tilskuere på tilskuerpladserne. Wembley blev det nye finalestadion i 1923. Englands landshold spillede fem kampe på Stamford Bridge mellem 1909 og 1946. Stamford Bridge blev i første halvdel af 1900-tallet også brugt til mange andre sportsgrene som cricket, hundevæddeløb, rugby, atletik og speedway.
I 1930’erne blev der bygget en tribune på Stamford Bridges sydlige side. Denne tribune blev omdøbt i 1960’erne til The Shed. Det var her at Chelseas mest fanatiske tilhængere holdte til indtil tribunen blev nedrevet 1994. Den gamle væg fra The Shed er der stadig. Den står ca. ti meter bag dagens Shed End.
I 1990’erne gennemgik Stamford Bridge en kæmpe renovering af den gamle North Stand, blev revet ned og genopbygget til en siddetribune. Det samme skete med The Shed og West Stand, som ellers havde de klassiske bænke. North Stand blev i øvrigt omdøbt i 1997 til Matthew Harding Stand til minde om Chelseas vice-præsident, der døde i et helikopterstyrt i 1996, efter en kamp ude mod Bolton.
Tribuner
Matthew Harding Stand:Kapacitet: 10,884 | East Stand: Kapacitet: 10,925
Shed End: Kapacitet: 6,831 | West Stand: Kapacitet: 13,500
Chelsea billetter
Det kan være både vanskeligt og en dyr affære at få billetter til Chelsea. Der er stort set altid udsolgt på The Bridge, og det er yderst sjældent at billetterne bliver lagt ud til åbent salg(general sale.) Det forekommer faktisk kun til Champions League, CC og FA-cup. Du kan i om sommeren og først i efteråret blive medlem af klubben. Det giver dig rettighed til at købe 1 billet pr kamp. Billetterne koster fra 350 til ca. 700kr alt efter om det er A eller B-kampe. Billetterne skal købes gennem Chelseas hjemmesiden. Vælger du ikke at blive medlem kan du også på Chelseas hjemmeside og følge et link til Viagogo. Viagogo er en billetcentral for sæsonholdere. Det er også muligt, at købe billetterne gennem en 3.mand enten online eller hos en af de mange standere på Leicester Square.
Du kan se Chelseas fulde kampprogram her.
[youtube height=”300″ width=”550″]
http://www.youtube.com/watch?v=blS7C4YAOhw[/youtube]
Pokalskabet – Trophy Room
Første division (fremtil 1992) / Premier League (4 gange)
1954–55, 2004–05, 2005–06, 2009–10
FA-Cuppen (7 gange)
1969–70, 1996–97, 1999–2000, 2006–07, 2008–09, 2009–10, 2011–12
Ligacuppen (4 gange)
1964–65, 1997–98, 2004–05, 2006–07
Charity/Community Shield (4 gange)
1955, 2000, 2005, 2009
UEFA Champions League (1 gang)
2011–12
European Cup Winners’ Cup (2 gang)
1970–71, 1997–98
UEFA Super Cup (1 gang)
1998
Chelsea pubs og før og efter kamp
En engelsk fodboldkamp starter altid et par timer før kampstart. Her mødes man på en pub nær stadionet. Når du skal på The Bridge kan det klart anbefales at stå af på undergrundsstationen “Parsons Green.” I dette område ligger en masse Chelsea pubs. En af dem “The White Horse,” som ligger 50m fra udgangen af “tuben.” Du skal gå ned på vejen og dreje til højre. Pubben er lettere crowded med Chelsea fans. Om sommeren er der tændt op i grillen på det store serveringsområde foran pubben. Her står man så og nyder sin pint, mens man diskuterer fodbold og dagens kamp. En hyggelig måde at lade op til kampen på.
[toggle_box]
[toggle_item title=”Liste over Chelsea pubs ved Stamford Bridge” active=”false”]
Der er masser af pubs rundt om Stamford Bridge. På kampdage er der fyldt med blå trøjer, men selv når der ikke er kamp kan man møde Chelsea fans ved vandhullerne rundt om stadionet.
The Fox and Pheasant – placeret på Billing Road, en sidegade til Fulham Road, omkring 100 meter fra East Stand. En hyggelig og charmerende lille pub der åbner tidligt på kampdage. I modsætning til mange andre pubber i området, har “Foxen” fastholdt deres klassiske design og atmosfære.
Brogan finder du på Fulham Broadway – diagonalt overfor indgangen til ”tuben”. Den irske pub er hyggelig og består af flere indbyrdes forbundne gulve og balkoner. På weekend aftener, er det normalt fyldt.
Baren på La Reserve – beliggende på Hotel La Reserve på Fulham Road, lige uden for Stamford Bridge. Faktisk er det ikke en pub, men en almindelig hotel bar – men her er der helt pakket på kampdage. Godt samlingssted efter kampen til en aftermatch snak og i forbindelse med en pubcrawl.
Lloyd – placeret ovenpå i Fulham Broadway mall. Den første (eller sidste) pub du møder, hvis du går i ”undergrunden” fra Fulham Broadway. Lloyd ‘s er en del af kæden Weatherspoon og føles en smule plasticky. Maden er billig og god. Om aftenen er det ofte mange mennesker.
The Butchers Hook – placeret på Fulham Road overfor indgangen til East Stand. Det blev grundlagt i Chelsea 14 marts 1905. Dengang hed den ”The Rising Sun”. Det er kun få år siden den skiftede navn til The Butchers Hook og gennemgik endnu en ansigtsløftning. I dag er den klassiske pub en moderne og stiv gastropub. Traditionen tror er den stadig fuld af Chelsea fans på kampdage.
The Imperial Arms – placeret på Kings Road. En af de pubber omkring Stamford Bridge, hvor det har en tendens til at være sang før og efter kampene.
The Atlas – er på Seagrave Road. Selv om denne pub nær Swift House. Kendt for at have god mad.
[/toggle_item]
[/toggle_box]
Profiler i Chelsea
Demba Ba, Victor Moses, Eden Hazard, Oscar, John Terry, Daniel Sturridge, Marko Marin, Petr Cech, Frank Lampard, Juan Mata, Ashley Cole, Branislav Ivanovic, Fernando Torres, Michael Essien, Gary Cahill og Ramieres.
Legender i Chelsea
Didier Drogba, Bobby Tambling, Peter Bonetti, Terry Venables, Ron Harris, Peter Osgood, Kerry Dixon, Pat Nevin, Steve Clarke, Dennis Wise, Gianfranco Zola, Frank Lampard, John Terry, Marcel Desailly, Gianluca Vialli og Ray Wilkins.
Danskere i Chelsea
- Nils Middelboe(1913-1923)
- Jakob Kjeldbjerg(1993-1994)
- Brian Laudrup(1998-1999)
- Bjarne Goldbæk(1998-2000)
- Jes Høgh(1999-2001)
- Jesper Grønkjær(2000-2004)
- Per Weirauch(2005-2008)
- Morten Nielsen (2006-2009)
Rivaler
Chelsea har ikke et traditionelt rivaliseringsforhold til nogen, som det nordlondonske op mellem Arsenal og Tottenham eller Liverpool og Everton. Det som kommer tættest er mod de andre hold fra Vestlondon, Fulham og QPR. Det har dog aldrig været så prominent, da klubberne næsten altid har spillet i forskellige ligaer. Chelsea fans ser Arsenal, Tottenham og Man Utd som de største rivaler. Chelsea fans har specielt i 70′ og 80’erne været associeret med hooligans. Klubbens “football firm,” hooligangruppe, The Chelsea Shed Boys var berygtet i hele England, som en voldelig gruppe der sloges med West Hams Inter City Firm og Millwalls Bushwackers før kampene. Det medførte, at Ken Bates indførte CCTV på The Bridge og forslog også at sætte et elektrisk hegn op ind til banen.
Læs mere: Rivalisering bladt londonklubberne
Transport til stadion
Undergrundsstationen du skal stå af ved hedder Fulham Broadway og ligger på District Line. Stadionet er nogle få minutters gang derfra. Følg folkemængden! Ulempen ved denne station er, at der er uendeligt mange mennesker, og du går glip af både pubs og glæden ved at være en del af en kæmpe glad folkemængde på vej i de trafiklukkede veje.
Et andet alternativ i nærheden er undergrundsstationen Parsons Green, som er et stop fra Fulham Broadway. Der er ca. 1 kms gang fra stadionet.