QPR

Fakta om QPRQPR logo

Kælenavn: The R´s, QPR eller The Hoops
Grundlagt: 1882
Manager: Harry Redknapp
Stadion: Loftus Road – 18,360
Mesterskaber: 0
Kampprogram 12/13: Her
Billetter: Læs under afsnittet “QPR billetter

Kontakt:
Tlf. Billetkontor: 08444 777 007 (hverdage: 9-17 og lørdag 9-12)
Hjemmeside: http://www.qpr.co.uk/

QPRs historie

De blå og hvide fra Queens Park Rangers blev stiftet i 1882, som i første omgang som Christchurch Rangers. De kom dog hurtigt til at hedde Queens Park Rangers, da de fleste af spillerne kom fra området Queen´s Park i nordvest London. Klubben blev professionel allerede i 1889. I perioden frem til 1917 spillede klubben på 20 forskellige stadions, og først i 1917 begyndte klubben at spille permanent på Loftus Road. Loftus Road kan i dag rumme 18.360 tilskuere. QPR har tilbragt mest af deres tid i The Championship og League 1.

QPR eller The R´s har siden 2007 haft en turbulent periode med både ejerskifte og haft 11 forskellige managers. Neil Warnock førte før sæsonen The R’s op i Premier League, men siden har klubben skuffet og i Januar valgte klubben at fyre Warnock og ansætte Mark Hughes i stedet. I 2007 blev klubben købt af Formel 1 bosserne, Flavio Briatore og Bernie Ecclestone. De betalte £14mio for aktiemajoriteten og blev dermed de nye ejere. Allerede i julen 2007 købte den indiske stenrige erhvervsmand, Lakshmi Mittal, 20% af Flavio Briatores aktier. I august 2011 købte den malaysiske forretningsmand, Tony Fernandes, Ecclestones aktieandel for £35mio. I dag er det altså Tony Fernandes, som er formand.

Ray Jones var ét af QPR’s helt store talenter, men omkom på tragisk vis tidlig morgen d. 25. August 2007. Ray og to andre i bilen kolliderede med en bus og som et tegn på ære og respekt har Queens Park Rangers valgt at frede hans nummer (31). Han døde 3 dage før han blev 19 år.

QPR Lotus road

Billetter

QPR har sjældent udsolgt, og er det faktisk kun til kategori-A kampene. QPR har vekslende priser til hjemmekampe. De har delt billetterne ind i kategori A, B og C. Hvis du vil være sikker på billet, skal du meldes ind som member. Sæson membership koster £40 og ½ sæson koster £25, men giver så £5 rabat på billetter. Find og køb billetterne på QPRs hjemmeside. General sale billetterne bliver først udbudt 4uger før kampstart. Du kan se QPRs fulde kampprogram her. 

Kategori A: fra £45 til £70 – Arsenal, Man Utd, Tottenham, Man City, Chelsea og Liverpool

Kategori B: fra £35 til £60 – Everton, Fulham, Aston Villa, Sunderland, West Ham, Newcastle og Stoke

Kategori C: fra £25 til £50 – Southhamton, Reading, Wigan, WBA, Norwich og Swansea

Børn under 16 er ca. halv pris.

Før og efter kamp

En engelsk fodboldkamp starter altid et par timer før kampstart. Her mødes man på en pub nær stadionet. Når du skal på Loftus Road kan det klart anbefales, at besøge “The Crown & Sceptre.” C&S er en vaskeægte R’s pub. Den ligger lidt skjult, og selv ikke mange QPR fans kender den. Stedet har en superhyggelig atmosfære med en old school indretning med bl.a. pejs, øl-have og fotos af R’s pryder væggene. Pubben har selvfølgelig Sky Sports i HD…. Personalet er yderst venligt og man føler sig velkommen fra første sekund. Pubben ligger desuden tæt på stadionet. C&S ligger altså lidt skjult mellem Uxbridge Road og Goldhawk Road. En hyggelig måde at lade op til kampen på.

Profiler i QPR

Jose Bosingwa , Ji-Sung Park, Robert Green, Andrew Johnson, Shaun Derry, Adel Taarabt, Jay Bothroyd, Jamie Mackie, Joey Barton, Luke Young, Shaun Wright-Phillips, Anton Ferdinand, Nedum Onuoha, Bobby Zamora og Djibril Cissé

Legender i QPR

Paul Parker, Alan McDonald, Dave Clement, Phil Parkes, Les Ferdinand, Trevor Sinclair, Rodney Marsh og Ian Gillard

QPR loftus road sign

  • Danskere i QPR

  • Marc Nygaard
  • Sammy Youssouf

Bonusinfo – John “Faxe” Jensen scorede sit eneste mål for Arsenal mod netop QPR

Rivaler

The West London Derby er navnet på en fodboldkamp mellem to af enten Brentford, Chelsea, Fulham eller QPR. QPR ser Chelsea som største rival, dog er det ikke tilfældet den anden vej, idet Chelsea ser Arsenal, Tottenham og Man utd som deres største rivaler. Rivaliseringen er dog i 2011/12 sæsonen blusset op igen fra begge holds side. Efter nedrykning fra Premier League i 1996 var QPR ude af stand til at genoplive rivaliseringen indtil 2011, da QPR rykkede op i Premier League. I holdenes første møde i denne sæson på Loftus Road endte kampen 1-0 til QPR. Kampen var en ophedet affære og bød på to udvisninger til Chelsea og det var også i denne kamp, at Chelseas anfører, John Terry, blev beskyldt for racistiske tilråb mod QPRs Anton Ferdinand.

Transport til stadion

Den nærmeste undergrundsstation er Shepherds Bush. Den kommer du til både på Central og Hammersmith & City linjerne. Det tager ca. 15 minutter at gå fra stationen til stadion.

Nærmeste togstation er Kensington Olympia. Herfra er det 25 minutter at gå til stadion

[google-map-v3 width=”350″ height=”350″ zoom=”15″ maptype=”HYBRID” mapalign=”left” addmarkerlist=”loftus road london{}1-default.png” maptypecontrol=”true” pancontrol=”true” zoomcontrol=”true” scalecontrol=”true” streetviewcontrol=”true” bubbleautopan=”false” showbike=”false” showtraffic=”true” showpanoramio=”false”]