Londontur: Arsenal – Man City og Fulham – Wigan
Så kom weekenden endelig! Det var et helt år siden, at vi sidst var på fodboldrejse til London. Min bror og jeg er Arsenal fans og har de sidste 5 år set Arsenal hjemme på Emirates. Denne gang var det Manchester City, som gerne skulle få kærligheden at mærke på den hårde måde på Emirates. Vi prøver så vidt muligt, at se to kampe mens vi er i London. Det plejer at lykkedes og det gjorde det også denne gang, da vi fik billetter til Fulham, som spillede om lørdagen på Craven Cottage mod Wigan.
Planlægningen af turen startede allerede i juni måned, da Arsenal.dk satte billetterne til salg. Her kan medlemmer købe billetter til de officielle priser, og kan klart anbefales, hvis du vil se Arsenal hjemme. Vi fik heldigvis billetterne til Man City, dog ville vi hellere se kampen mod enten Chelsea eller Tottenham, men der kom familiære fester i vejen. Vi fik i løbet af efteråret bestilt både flybilletter med Norwegian og bestil overnatning på det obligatoriske hostel http://www.piccadillyhotel.net/ , som er ufattelig billigt og ligger centralt. Vi har de sidste 5 år overnattet her. Det er dog hverken chamerende eller rent, men du kan bo til omkring £12 pr nat 50meter fra Piccadilly Cirkus!
Fulham – Wigan 1-1
Efter et par våde byture torsdag og fredag, så kom turens første højdepunkt om lørdagen, da turens første fodboldkamp skulle afvikles på Craven Cottage. Vi købte Fulham billetterne gennem Fulhams hjemmeside. Der var dog kun ”restricted views” – Begræset udsyns – billetter tilbage, men vi fik dem for £32. Vi havde ingen forventninger til kampen, og havde ingen forhold til hverken Fulham eller Wigan. Kampen skulle spilles kl. 16, så vi tog derude et par timer før kampen for at opleve stemningen. Fulham er et hyggeligt kvarter, og Craven Cottage ligger helt ned til Themsen og det passer at Craven Cottage er det flottest beliggende stadion i London. Vi tog via tuben til Putney Bridge og gik derfra ud til stadionet. Craven Cottage er et gammelt og charmerende stadion, hvor tribunerne er helt tæt på banen og på Johnny Haynes tribunen er der stadig træbænke. Selve kampen var ikke særlig velspillende og selve stemningen var ikke imponerende. Der blev dog scoret to kongekasser fra hhv. den græske EM-helt Karagounis og Franco Di Santo. Det var dog stadig en fed oplevelse, at være på dette stadion, så tæt på banen og så serverede de selvfølgelig også ¼ pounders – fully loaded… (Burgere med masser af løg og eddike!!!)
Highlights: Fulham – Wigan
Fulham 1-1 Wigan (Vòng 22 Premier League 2012… by f100003621573062
Arsenal – Man City 0-2
Turens formål og helt store højdepunkt var kampen søndag eftermiddag, hvor Arsenal tog imod Man City. Vi havde selvfølgelig fulgt med i de engelske aviser i dagene op til kampen. Det helt store samtaleemne var, at Citys fanklub havde sendt 900 billetter retur til Arsenal, da de nægtede at betale de £62 det kostede at komme ind. Før kampen blev igen spenderet på vores absolutte favorit pub, ”The Twelve Pins,” hvor de viste Man Utd – Liverpool. Pubben var som sædvanlig helt proppet, stemningen var høj og alle samtaler handlede udelukket om fodbold. ”The Twelve Pins” har på kampdage taget alle møbler ud, så man bare står på gulvet skulder mod skulder – og mave til ryg – og drikker sin Guinness i plastikkrus! Det kan kun anbefales!
1 time før kampstart bevægede vi os med 1000vis af andre de 8-900 meter ned til Emirates. Turen fra pubben til stadion er også en oplevelse værd. Der er masser af steder, som sælger de ”fully loaded burgers,” samt stande med Arsenal merchandise.
Kampen var kun 9min gammel, da Konchelny meget klodset laver straffe på Dzeko og får direkte rødt! Det var ikke en del af planen, da Arsenal havde mulighed for at indhente ærkerivalerne fra Tottenham, som tidligere spillede 0-0 mod QPR. City brænder heldigvis straffet, men scorer hurtigt to kasser, hvor Arsenals forsvar snorkbobler! ØV! Arsenal virkede desværre ret modløse og tabte fortjent. Det var ikke lige den oplevelse og afslutning på turen, som vi havde håbet på… Citys fans skal dog have ros for at holde stemningen højt og med en vis form for humor, da de flere gange sang ”Sixty-two pounds and we‘re still here”
Selvom kampen ikke var specielt velspillet, så er det altid en KÆMPE oplevelse, at følge sin klub på allernærmeste hold. Det kan kun gå for langsomt med at komme afsted igen.
Find din næste Arsenal billet her
Highlights: Arsenal – Man City 0-2
Adrian Clarke analysis Arsenal V Man City by ArsenalSupremoAFC
Skrevet af Casper