Julebold i London; Arsenal-Newcastle og West Ham-Norwich
I efterhånden et par år havde min kammerat og jeg snakket om at tage til London og se fodbold. Begge elsker vi Premier League – jeg er mest til Arsenal, mens han holder med West Ham. Det var derfor oplagt for os, at slå til, da det blev offentliggjort, at Arsenal og West Ham skulle tørne sammen på Emirates Stadium midt i vores juleferie – nemlig på Boxing Day d. 26 december denne sæson. En måned forinden havde jeg været ovre og se Arsenal – Fulham på den engelske Remembrance Day, og jeg erfarede dér, at der er noget specielt og dybt fascinerende ved at se Premier League på traditionsrige engelske fodbolddage. Det inferno af jubelbrøl og knyttede næver der frembrød efter det ene minuts stilhed inden kampstarten gav isnende kuldegysninger, og jeg havde derfor også enorme forventninger til kampen på Boxing Day, som vel nok er den mest traditionsrige spilledag i England. Det faldt endda så heldigt ud, at Arsenal bare tre dage senere havde endnu en hjemmekamp mod Newcastle, som vi jo ligeså godt kunne se ved samme lejlighed. Perfekt! Vi kunne komme to kammerater afsted, og vi kunne begge få lov at se vores yndlingshold. Det var for godt til at være sandt…
…Skulle det desværre vise sig. D. 19 december blev kampen aflyst, på grund af strejke blandt medarbejderne i Londons undergrund. Sjældent har jeg været så ærgerlig og bitter, og samtidig glædet mig til at skulle afsted alligevel. For flybilletter og hotel var jo bestilt, og så var billetterne til kampen mod Newcastle jo også i hus. Billetterne til begge Arsenal kampe blev erhvervet gennem Arsenals danske fanklub ”Arsenal Denmark.” Et års medlemskab koster 250 kroner, men de penge, man sparer ved ikke at skulle ud på det sorte marked, betaler sig hurtigt hjem igen. 450 kroner lagde vi pr. billet til begge kampe – og så fik vi i øvrigt refunderet pengene til billetten til den udsatte kamp uden problemer.
Efter aflysningen af Arsenal-West Ham blev min kammerat naturligvis også storskuffet. Hurtigt fik han derfor tjekket om vi kunne komme til at se West Ham på en anden måde. Og det viste sig at være ret let! Der var sat billetter til West Ham-Norwich d. 1. januar på general sale på West Hams egen hjemmeside, og vi kunne få to pladser ved siden af hinanden på hovedtribunen for omkring 1.000 kroner i alt. Det eneste det krævede var en hurtig registrering i forbindelse med billetkøbet.
De første par dage i London brugte vi på seværdigheder og pubbesøg – for at være ærlig, skulle dagene nok bare gå, så vi kunne komme ind og se bold…
Arsenal – Newcastle 7-3
Arsenals kamp mod Newcastle skulle spilles sent – altså klokken 17.30 lokal tid. Allerede ved middagstid tog vi ud til undergrundsstationen Finsbury Park nord for Emirates Stadium og det Gamle Highbury. Går man til venstre ved udgangen og følger vejen 100 meter, kommer man til pubben The 12 pins (og ikke The 12 pints, som jeg fejlagtigt troede, den hed). Det er en stor ”one room pub” som i kampens anledning var ryddet for borde på midten. Dermed var der masser plads til de flere hundrede Arsenal-tilhængere der efterhånden kom til, og som alle jublede, da Tottenham kom bagud i deres tidlige kamp mod Sunderland, som blev vist på de mange storskærme. Det var et fremragende sted at varme op inden en Arsenal-kamp, og et sted, som jeg gerne vil anbefale. Alligevel gik vi fra pubben ved 3-tiden på opfordring fra en håndfuld andre danske Arsenal-fans, vi mødte på pubben. De tog os med til The Gunners Pub, hvor bandet ”Away Boyz” spillede flere af deres Arsenalsange. Også her var stemningen helt i top – folk sang med, og der blev drukket masser af øl. En lille times tid før kampstart begyndte folk at gå mod stadion. På vejen kom vi forbi flere andre pubs – deriblandt pubben The Eaglet, som også var fyldt til bristepunktet med Arsenal-tilhængere, og fra andre af mine londonture, kan jeg også anbefale pubben Metro Holloway ved siden af undergrundsstationen Holloway Road. Så mulighederne for at varme godt op med pints og fodboldsnak, mens man samtidig kan følge med i de andre kampe på storskærm, er rige i området omkring Emirates Stadium og Highbury.
Kampen var fantastisk. Efter en halvsløj første halvleg der endte 1-1, gik tingene fuldstændig amok efter pausen, og Arsenal endte med at vinde kampen 7-3. Om det var mig der var et fjols, eller om de 60.000 andre tilskuere havde det samme problem, ved jeg ikke. Men jeg endte med at få et stort sår lige under knæet, af at hoppe op i stoleryggen foran mig på grund af alle målene. Smerten forsvandt dog i den konstante rus jeg befandt mig i. Vores siddepladser var ikke perfekte – vi sad over Newcastlefansene. Det i sig selv var dog også lidt en oplevelse, for de gav den virkelig gas, især i første halvleg, hvor de stadig var med i kampen. Og så er der altså bare ikke dårlige pladser på Emirates Stadium. Ligegyldigt hvor man får billet til, skal man nok have et godt udsyn.
Efter kampen tog vi tilbage til The Gunners Pub. Der plejer at være enormt lang ventetid, hvis man skal med undergrunden lige efter kampen, så det passede perfekt at komme tilbage på pubben og få pulsen lidt ned igen med en pint, mens størstedelen af tilskuerne forsvandt fra området igen. Nok en gang var der højt humør på pubben. Folk var naturligvis lykkelige over den fremragende kamp, og alle sang med, da Away Boyz åbnede op posen af smædesange mod Ashley Cole, Samir Nasri og Adebayor.
West Ham – Norwich 2-1
Et par dage efter, den 1. januar for at være præcis, var det så blevet West Hams tur. Som hos de fleste andre, var vores lyst til at drikke øl ikke helt i top efter nytårsaften. Så det var mere eller mindre direkte ud til stadion, knips et par billeder og så ind på stadion. Boleyn Ground, eller Upton Park om man vil, overraskede positivt. Det var større, end jeg havde forestillet mig. Hovedtribunen er enorm, hvilket man ikke kan fornemme på tv-billeder, og det dejligt brede halvtag lukker lyden inde, så decibelniveauet er i top, når 30.000 mand synger ”I’m forever blowing bubbles.”
[youtube height=”300″ width=”600″]http://www.youtube.com/watch?v=5daD7gjQUdo[/youtube]
Kampen havde svært ved at leve op til den, vi så et par dage tidligere. Men den havde den spænding i slutminutterne, som Arsenalkampen havde manglet, og derfor gav den alligevel noget ekstra. Stemningen på Upton Park var imponerende. West Hams fans er nogen af de mest passionerede, og det kan mærkes. Alle synger med på sangene, og på vores tur med undergrunden ud til stadion bemærkede vi da også, at SAMTLIGE personer bar tøj i claret/blå-farver. Om det var et halstørklæde eller en trøje – ja, ved en enkelt kunne vi bare lige ane West Ham-farverne på hans sokker – var egentlig ligegyldigt. Pointen var, at alle viste deres tilhørsforhold, og man følte sig virkelig som en del af et fællesskab. Derfor var turen til Upton Park også en stor oplevelse for os begge, og det kan anbefales at tage ud og opleve stemningen i det østlige London.
Gode råd
Ud fra vores erfaringer kommer her et par råd til planlægningen af en Londontur.
- Se så mange kampe som muligt. Det er sjældent alle londonklubberne spiller samtidig, så prøv at få billet til mere end en kamp. Alle kampe er specielle, og selvom det ikke er ens yndlingshold, der spiller, skal kampen nok blive en stor oplevelse.
- Det er svært at få billetter til storkampene i Premier League. Prøv derfor at finde en kamp der er speciel på en anden måde. Sæsonåbneren, Remembrance Day, Boxing Day (men vær opmærksom på undergrunden!), mindre lokalderbies, sæsonafslutningen.
- Det kan betale sig at melde sig ind i fanklubber, for at få adgang til billige billetter. Hold øje med, hvornår billetterne bliver sat til salg i fanklubben – det bliver de typisk kun en gang årligt.
// Anders Overby Ebbesen